Festivalprogram
Vi kan med stolthed præsentere et supergodt musikprogram til Glejbjerg Festival 2012 lørdag den 2. juni.
Til festivalen vil du komme til at opleve forskellig-artede bands, der brænder for det, de laver. Tilsammen spiller de en god blanding af pop/rock, irsk og lidt jazz.
Generelt vil der blive spillet mest velkendt og populært pop og rock. Et enkelt band - Whores & Thieves (bestående af tidligere Glejbjerg-drenge) - har for tiden stor succes og kommer med deres egne nye numre. Lokale jazz-musikere er også gået i øvelokalet - vi ser frem til at høre, hvad de kommer op med.
Vi har desuden i år valgt at invitere to gode kopibands, som spiller dels Gasolin/Larsen og Bryan Adams. Spændende, hvor tæt de kommer på originalerne - deres repertoire er i hvert fald velkendt og afholdt.
De opmærksomme vil se flere navne og bands, som tidligere har været med på festivalen. Vi ved derfor lidt om, hvad de kan og glæder os til at opleve dem på scenen igen.
Det afsluttende band vil komme til at spille i teltet denne gang. Til gengæld spilles der lidt længere, hvilket flere har efterlyst. Musikken spilles fra to scener - begge med professionelle lydfolk på. Musikken spiller næsten nonstop fra kl. 12-22.45.
Festivalpladsen åbner kl. 11.00. Måske vil lokale børn komme og lave lidt musikalsk opvarmning inden kl. 12, da der er planer om, at instrument-elevernes forårskoncert henlægges til festivallen.
Alt i alt et program, som vi finder rigtig godt og som vi forventer os meget af.
