Børnehuset


Glejbjerg Børne- og Skolecenter

 
Bøgelund 6
6752 Glejbjerg
Tlf. 7996 5476
E-mail: BornehusetGlejbjerg@vejenkom.dk

Glejbjerg Børne- og Skolecenter ligger i Glejbjerg ca. 12 km nord-vest for Holsted.

Vi er en institution for 3-6 årige. Vi har per 01.06.2012 i alt 45 børn.

Vores personale består pr. 01.06.2012 af 8 pædagoger/medhjælpere og en tilkaldevikar.

Vores åbningstider er: 6.30 – 16.45 (fredag – 16.00).

Pr. 01.08.11 er vi blevet bygget sammen med Skole og SFO og er nu et Børne- og Skolecenter. En fælles hjemmeside for børnecentret er under udarbejdelse.


Børnehavens pædagogiske målsætning:
Husets opgave er dels at være et pasningstilbud og dels et socialpædagogisk tilbud.
Samtidig skal huset være med i et forebyggende arbejde på lige fod med lokalområdets andre institutioner.

Udgangspunktet for personalets møde med børn og forældre er et positivt livssyn. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets familie og respekterer de forudsætninger, de kommer med.
En forudsætning for ,at barnet kan tilegne sig nye kompetencer/læring, er, at barnet føler sig tryg og værdsat. Dette kræver, at forældre og personale har et samarbejde præget af åbenhed, tillid, gensidig respekt og loyalitet. Det skal understreges, at vi opfatter forældrene som de primære ansvarlige for børnenes liv – også i forhold til ansvaret for udvikling og læring.
Det er for os vigtigt, at vi i vores omgang med børn bevidst skelner mellem selvværd og selvtillid, idet vi mener, at grundlaget for, at der kan finde en optimal udvikling sted, er, at barnet besidder en høj grad af selvværd. Vi definerer selvværd som ”den jeg er” og selvtillid som ”det jeg kan”. 

Vi skal bidrage til, at børnene har mulighed for at tilslutte sig lokalområdets andre tilbud.

Vi vil i samarbejde med forældrene og forældrebestyrelsen tilrettelægge en dagligdag, der fremmer det enkelte barns udvikling.

Derfor er det vigtigt:

  • at alle synes, at det er rart at være i børnehaven
  • at vi både kan have det sjovt og hyggeligt, og at vi kan være ærlige og åbne
  • at børnene støttes i både at være initiativrige, selvstændige, fantasifulde, have humoristisk sans, men også at være kritiske og have en begyndende oplevelse af ansvarlighed, som er svarende til deres alder
  • at børnene lærer sociale færdigheder, der gør dem i stand til at fungere i sammenhæng med andre på en positiv og udviklende måde
  • at børnene bliver modne til skolestart, og at de lærer at indgå i samfundet på en positiv måde

    Hvis I er interesseret i yderligere oplysninger, er I altid velkomne.


Ansatte pr. 1-6-2012:
Centersouschef: Gunhild Kristensen
Souschef : Lisbeth Christoffersen
Pædagog : Pia Pjengaard
Pædagog :  Ida Schultz
Pædagog:  Susanne Baggesgaard
Pædagog: Heidi Lorentsen
Medhjælper:  Mai Sørensen
Tilkaldevikar: Ingelise Lauridsen 
Støttepædagog i Vejen Kommune: Laila Hein
Rengøringsselskab: Elite Miljø